VIKS nordic – not a bike for everyone

Mennesker er ikke ens. Faktisk er den største lighed, hvor forskellige mennesker er. De fleste mennesker, er derfor slet ikke så kedelige, som deres cykler giver udtryk for – men det kan jo være svært at vide!

 

Derfor introducerer vi VIKS; en cykel, der giver dig mulighed for at vise, hvem du er. For du bestemmer, hvem du er, og derfor bestemmer du også udtrykket på din VIKS.

 

VIKS er samtidig din afstikker i hverdagen. Væk fra trummerum og kedelige cykeloplevelser fra A til B. Altså VIKS kan godt både A og B. Og C. Og V. Det vælger du, for du styrer. Du bestemmer.

 

Du bestemmer farven, looket og detaljerne – VIKS sørger for, at det hele er lækkert; både for dig, og alle du overhaler. Det hele er bare mere i orden med VIKS. Du bliver glad af et skud VIKS; uanset om det er den sorte, den orange eller den frække blå.

VIKS er til for dig, og er altid klar på en tur. Hurtig, langsom, blid eller på kanten. Er du klar til at blive glad?

 

Hvis VIKS var en motorcykel, ville det være en Ducati JvB Moto – med elmotor. Var VIKS en by, ville det være Tokyo – og ligge i Sydtyskland. Var VIKS en cocktail, ville det være en Gin & Tonic – med isterninger af triple distilled, østeuropæisk vodka.

 

VIKS er en cykel med evnen til at gøre en mandag spændende. For der skal ikke mere end 30 sekunders VIKS til at gøre en almindelig dag til en ualmindelig dag. Ualmindelig værd at tage en omvej for – og ualmindelig anderledes, for alle der når at se dig glide forbi.

 

Hvis VIKS var en almindelig cykel, ville vi ikke sælge den. Så er du typen, der ikke gider standard, så har vi en cykel med dit navn på.


Detaljeret design

 

Minimalistic Design

Minimalistic Design